Koroana
Nim gjin stik hânsjippe
mei de stêd yn,
ear’t it in kreaze jurk oankrigen hat,
lit gjin wjerljocht sitten bliuwe
tusken dyn tosken,
as it tongeret,
en rin nea troch ’t park
mei ien oars as dysels
oan ’e riem.
Corona
Tag ikke et stykke håndsæbe
med i byen,
før det har fået en fin kjole på,
lad ikke et lyn blive siddende
mellem dine tænder,
når det tordner,
og gå aldrig tur i parken
med andre end dig selv
i snor.
Byldwurk: Mette Norrie
https://youtu.be/4DqZfbhQ5f8
Dichter: Carsten René Nielsen
Kamera, bewurking en ûndertiteling: Geart Tigchelaar
De fjirde út in rige koarte filmkes dêr’t Deenske dichters yn oan it wurd komme oer wat it foar harren betsjut om dichter te wêzen.
Indsamling
“Se, dén sky ser ud, som var den syet sammen med grove
sting,” siger jeg for at aflede deres opmærksomhed, da to
yderst velklædte kvinder rækker en raslebøsse frem mod
mig, men de ser bare surt på mig. Folk skal da også have
hjælp til at klare det mest elementære, tænker jeg. Først
var det døden og ensomheden, nu dette. “Jeg har desværre
ingen sedler,” lyver jeg og kommer en knap i raslebøssen,
men kvinderne lyser op i et smil: “Det var lige dén knap, vi
havde brug for, nu kan vi endelige knappe skyen ordentligt,”
siger den ene taknemmeligt, og alle tre kigger vi op.… Lês fierder